Postkasseselskaber smager egen medicin:

Social dumping med røde tal

Contino A/S var en af frontløberne fra Padborg, da man for år tilbage etablerede de første postkasseselskaber med adresser i Nordtyskland. Takket være urimeligt billig arbejdskraft, udviklede stadigt flere postselskaber, og skabte derved en meget stærkt konkurrenceforvridende situation. Postkasseselskaberne fik penge i kassen, ofte på bekostning af mindre, men seriøse danske vognmandsvirksomheder, men træerne gror ikke ind i himlen.

Hvilket de seneste års regnskaber tydeligt afslører. Flere kører med røde tal, mens andre er i betænkelig nærhed af underskud. Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, men at bruge chaufførmangel, som Contino´s direktør Allan Jepsen, gør, er nok den dårligste undskyldning i mands mindre. Det er nærliggende at pege på dårlig ledelse, hvis man end ikke ved brug af billig arbejdskraft, kan undgå røde tal.

Det er vel en naturlig udvikling, når en arbejder ved selvsyn kan konstatere, at andre i tilsvarende job tjener betydeligt mere en det dobbelte, for et sammenlignende job, og tilmed kan være i familiens skød, hvis ikke ugentlig så flere gange om måneden. Det siger FDL´s kontorleder Jens Groot, og fortsætter: Hjælper det så at hente filippinere, eller Kinesere ind til supplement, eller direkte overtagelse af chauffør-erhvervet? Nej, og når problemet gentager sig om 10-12 år, skal chaufførerne så hentes på Månen eller Mars.

Den dag, chaufførerne finder ud af at stå sammen, kan de konstatere, de er livsnerven i alle samfund. Uden chauffører vil det hele bryde sammen. Der er intet alternativ, og intet produkt, som ikke har været med på en lastbil. De billigste chauffører behandles dårligst. De bliver trådt under fode, så det er naturligt, der opstår chaufførmangel. Vi har skrevet det før, og gentager gerne, at hvis man vil tiltrække seriøs arbejdskraft, må man gøre sig fortjent til det. Lige fra arbejdsforhold til lønninger og sociale muligheder, på lige for med andre erhverv.

Redaktion: Preben von Skjoeth

På foreningens vegne

Jens Groot, kontorleder

Redaktion: Preben von Skjoeth

Har du en kommentar til dette nyhedsbrev, så giv dit besyv med. Gerne her på Facebook

Du kan også kontakte:

Formanden Christian Jensen • Tlf. 20 91 71 51 eller kontorleder Jens Groot • Tlf. 86 88 05 44

Vil du vide mere om FDL og FDL indkøb så klik her www.fdl-vognmand.dk

Med venlig hilsen


Transmitter 10, 7100 Vejle
Redaktør Preben Skjøth
Tlf. 29 43 03 44
psk@fdl-vm.dk