DA medskyldig i at forenings/organisations frihed i DK trædes under fode:

Et spørgsmål om lønsumskroner

Så skete det igen, at 3F, uberettiget, og i strid med Menneskerettighedsdomstolens afgørelse af marts 2006 og EU’s charter om grundlæggende rettigheder, indledte blokade mod en virksomhed med krav om overenskomst. Denne gang kører chikanen mod HM transport Hejnsvig. Det er en kold og kynisk handling, som bunder i lønsumskroner, fastslår FDL´s formand, Christian Jensen.

Ovenikøbet mod en virksomhed, som er overenskomstdækket af en overenskomst, som har Trafikstyrelsens godkendelse. Disse betingelser opfylder virksomheden, siger Christian Jensen og fortsætter: Den eneste ” fejl” er den, at 3F ikke er en del af den aftale. Velvidende, at det er direkte i strid med Menneskerettighedsdomstolen og EU’s Charter for foreningsfrihed, bruger 3F/LO deres højt besungne konfliktvåben: Blokade og sympatikonflikter.

Det gør de i vished om, at deres modstående aftalepartner DA (DTL/ Dansk Erhverv, ATL, DI-Transport, ikke rører en finger for, at foreningsfrihed bliver reel i hverdagen. Selv om arbejdsgiverorganisationerne naturligt skulle være dem, der har størst interesse i, at foreningsfriheden/organisationsfriheden er en reel virkelighed, glimrer de altid ved at være passive hver eneste gang LO/3F overfalder lovlydige virksomheder.

Men hvorfor gør de det? Er det ikke fundamentale borgerlige/liberale grundbegreber, at frihed er arbejdsgivernes adelsmærke for netop arbejdsgiverorganisationer, som i vid udstrækning hjælper deres virksomheder til at importere udenlandsk arbejdskraft til bekvemme priser? Svaret er ligetil, for det er lønsumskroner, der er så nødvendige for dem, at de vender det blinde øje til. Det er selve livsnerven i DA’s såvel som LO’s økonomi.

Derfor er der ingen oprør fra Arbejdsgiversiden, hvilket da ville være naturligt, hvis der bare var et gran af omsorg for medlemmerne og et ærligt ønske om at følge de afgørelser alle retsinstanser alle afgør på stribe. Så vores forargelse over at 3F/LO gang på gang lader hånt om de afgørelser, som domstolene og EU gang på gang har fastslået er gældende, bør ikke kun adresseres til LO/3F.  DA og underliggende organisationer, som DA.

Altså Dansk Erhverv /DTL-A, Dansk Industri Transport / ATL og øvrige organisationer under DA, som har indgået aftaler med LO, hvor hovedaftalen mellem disse to parter indgår som en aftale. Det kan ikke være manglende viden om, hvad der foregår, som afholder Arbejdsgiverne/DA for indblanding i de uberettigede konflikter, fastslår FDL´s formand Christian Jensen.

Redaktion: Preben von Skjoeth

På foreningens vegne

Jens Groot, kontorleder

Redaktion: Preben von Skjoeth

Har du en kommentar til dette nyhedsbrev, så giv dit besyv med. Gerne her på Facebook

Du kan også kontakte:

Formanden Christian Jensen • Tlf. 20 91 71 51 eller kontorleder Jens Groot • Tlf. 86 88 05 44

Vil du vide mere om FDL og FDL indkøb så klik her www.fdl-vognmand.dk

Med venlig hilsen


Transmitter 10, 7100 Vejle
Redaktør Preben Skjøth
Tlf. 29 43 03 44
psk@fdl-vm.dk