Sjællandsk vognmand råber vagt i gevær:

Nu må det svineri stoppes

Det er ikke et øjeblik for tidligt, at der for alvor kommer fokus på alt det svineri, der foregår med udenlandske vognmænd og chauffører. Det siger Skælskør-vognmand, medlem af FDL´s bestyrelse, Henrik Nicolaisen, som ved selvsyn har oplevet det svineri, der er i Padborg, og som foregår flere andre steder i Danmark. Jeg fatter ikke, at der ikke for længst er skridet ind over der for de Filippinere og andre chauffører, som i månedsvis har opholdt sig på en af Kurt Beiers pladser i Padborg. En situation, som er uholdbar for den mere seriøse del af vognmands-branchen.

Mange af den bor i spritnye lastbiler, og det hele ligner en svinesti. Det er lige før, man får opfattelsen af, at myndighederne med vilje lukker øjnene, fortsætter Henrik Nicolaisen. Ingen skal bilde mig ind, at de respektive folk fra kommune og Arbejdssynet ikke ved, hvad der foregår. Der er flere, og ikke mindst FDL som ved gentagende lejligheder, har gjort politikerne opmærksom på problemet, men hidtil er der intet sket, og det gør mig både vred og frustreret For politikerne beskytter jo dem, der anvender social dumping i en stadigt skærpet konkurrence om godset.

Det er alvorligt nok, at de stærkt underbetalte, er med til at gøre ordentligt uddannede danske chauffører arbejdsløse. Men udlændingene lever nærmest som slaver, og det derfor, jeg undrer mig over, at myndighederne ikke for længst har skredet ind. Var det en dansk arbejdsplads, var den omgåede blevet lukket. Det er ikke chaufførerne, jeg jagter, for de vil jo blot have et arbejde. Nej, det er bagmændene, som på værste vis undergraver vognmands-branchen. Det eneste rimelige vil være valget mellem at etablere ordnede forhold – eller lukke butikken, Bagmændene tvinges til at etablere gode faciliteter, eller lukke butikken, understreger Henrik Nicolaisen.

 Redaktion: Preben von Skjoeth

På foreningens vegne

Jens Groot, kontorleder

Redaktion: Preben von Skjoeth

Har du en kommentar til dette nyhedsbrev, så giv dit besyv med. Gerne her på Facebook

Du kan også kontakte:

Formanden Christian Jensen • Tlf. 20 91 71 51 eller kontorleder Jens Groot • Tlf. 86 88 05 44

Vil du vide mere om FDL og FDL indkøb så klik her www.fdl-vognmand.dk

Med venlig hilsen


Transmitter 10, 7100 Vejle
Redaktør Preben Skjøth
Tlf. 29 43 03 44
psk@fdl-vm.dk