Kravet må være overenskomstmæssig løn:

Fragtpriserne må og SKAL hæves

Jeg kan ikke lade være med at undre mig over den form for dobbeltmoral, som Danish Crown og flere andre store producenter udviser med hensyn til valg af transportører. For det klinger hult, når de frasiger samarbejdet med Kurt Beier, mens de troligt fortsætter med eksempelvis DSV, Contrans m.fl. Det underbygger det, vi alle ved, nemlig at det vigtigste er at holde transportudgifterne nede, og helst helt i bund, uanset, hvordan udenlandske chauffører lønnes.

For ingen kan være i tvivl om, at producenterne udmærket ved, at den eneste grund til, at transportudgifterne kun kan holdes nede ved brug af vikarer-chauffører fra danskejede vognmænd og de såkaldte postselskaber, som reelt aldrig er på adressen, hvor selskabet er anmeldt. Nu er Kurt Beier-sagen i nogle øjnes enestående, men den er slet ikke så langt fra det, andre transportører/speditører byder deres udenlandske og i den grad underbetalte vognmænd og chauffører.

Det er i sig selv en skandale at konkurrere via underbetaling, og derved fortsætter med at anvende social dumping, men det gør sagen endnu værre, at producenterne ikke vil betale, hvad en reel transport koster. Det er grotesk, at en virksomhed er vidende om, at man ved at udnytte billige udlændinge, flår man arbejdet væk fra seriøse danske vognmænd og deres danske chauffører. Men hvordan kan det være anderledes, når forbrugerne går mere efter pris end kvalitet?

Der burde være en selvfølge, at chauffører med længere varende ophold og bopæl i Danmark, som skal lønnes i henhold til overenskomstmæssige krav. Det er ganske enkelt for grotesk, at man ustraffet kan udkonkurrere gode danske kolleger ved at anvende social dumping. Politikerne har i årevis tordnet mod social dumping, men der sker intet. Derfor er det tvingende nødvendigt at lægge et stort og vedvarende ekstra pres på politikerne, og skabe mest muligt blæst.

Samtidigt skal justitsministeren ud af sit fine kontor, og ved selvsyn se, hvor skralt, det står til. Butikshandelen råber på mere politi for at få bremset de mange tyverier. Lur mig om ikke ministeren inden længe toner frem på TV-skærmene og spiller stærk mand for at skaffe stemmer. Men der er ikke stemmer i øget lastbilkontrol. FDL har jævnligt, men forgæves bedt ministeren svare på, hvordan politiets økonomiske midler anvendes, for det er i hvert fald ikke til skærpet kontrol.

Kommentaren af Preben von Skjoeth

På foreningens vegne

Jens Groot, kontorleder

Redaktion: Preben von Skjoeth

Har du en kommentar til dette nyhedsbrev, så giv dit besyv med. Gerne her på Facebook

Du kan også kontakte:

Formanden Christian Jensen • Tlf. 20 91 71 51 eller kontorleder Jens Groot • Tlf. 86 88 05 44

Vil du vide mere om FDL og FDL indkøb så klik her www.fdl-vognmand.dk

Med venlig hilsen


Transmitter 10, 7100 Vejle
Redaktør Preben Skjøth
Tlf. 29 43 03 44
psk@fdl-vm.dk

indhold skrives her

På foreningens vegne

Jens Groot, kontorleder

Redaktion: Preben von Skjoeth

Har du en kommentar til dette nyhedsbrev, så giv dit besyv med. Gerne her på Facebook

Du kan også kontakte:

Formanden Christian Jensen • Tlf. 20 91 71 51 eller kontorleder Jens Groot • Tlf. 86 88 05 44

Vil du vide mere om FDL og FDL indkøb så klik her www.fdl-vognmand.dk

Med venlig hilsen


Transmitter 10, 7100 Vejle
Redaktør Preben Skjøth
Tlf. 29 43 03 44
psk@fdl-vm.dk