Ikke alle virksomhedsejere er kapitalister:

Regering må melde klart

ud om arveafgift-forslag

Debatten om den såkaldte arveskat fortsætter med uformindsket styrke mellem erhvervsfolk og politikerne. Som bekendt nedsatte VKLA-regeringen afgiften fra 15 procent til 6 procent. Men med så meget andet, som den borgerlige regering gjorde, vil rød blok rulle afgiften tilbage til de oprindelige 15 procent. En komplet uforståelig handling, fordi der er tale om et ideologisk korstog, formentlig baseret på de røde politikeres opfattelse af, at pengene bliver brugt til luksus.

Men sandheden er jo den, at de penge, der spares ved en afgift på 6 procent, bliver i virksomhederne. De bruges ikke til køb af nye direktions- eller privatbiler, eller til flotte møblementer. Pengene bruges især til konsolidering og eventuel investering i nye maskiner, ny teknologi og hvad der ellers er nødvendigt for at være rustet til en skærpet konkurrence. Så det er ikke svært at regne ud, at rød blok satser på at kradse mange penge ind til dækning af u finansierede projekter.

Der vil i mange tilfælde være tale om store beløb, som vil svække likviditeten, hvis den ideologiske tanke om at rulle tilbage til 15 procent vedtages. Når man ved, hvor mange penge, det drejer sig om ved køb af nye biler og tidssvarende materiel, er det svært at forstå den socialistiske tankegang. I min optik er den form for politik, udtryk for en gammeldags, indgroet opfattelse af, hvordan man socialister betragter ejere af virksomheder. De er kapitalister, og så skal de kanøfles.

Tilbage står spørgsmålet om, hvilken værdi de 15 procent bliver udregnet fra. Ingen fra regeringen har kunnet/turdet sige noget om den prekære sag. Men rød blok bliver altså nødt til at sikre, at virksomhederne har retslige krav på værdifastsættelse, som skattepolitisk chef i Dansk Erhverv, Jacob Ravn, fastslår. Virksomhederne har krav på at vide, hvad de skal forholde sig til, men det har rød blok ikke reageret på, så der er god grund til at kræve, at regeringen melder klart ud.

Kommentar af Preben von Skjoeth

På foreningens vegne

Jens Groot, kontorleder

Redaktion: Preben von Skjoeth

Har du en kommentar til dette nyhedsbrev, så giv dit besyv med. Gerne her på Facebook

Du kan også kontakte:

Formanden Christian Jensen • Tlf. 20 91 71 51 eller kontorleder Jens Groot • Tlf. 86 88 05 44

Vil du vide mere om FDL og FDL indkøb så klik her www.fdl-vognmand.dk

Med venlig hilsen


Transmitter 10, 7100 Vejle
Redaktør Preben Skjøth
Tlf. 29 43 03 44
psk@fdl-vm.dk