For små bevillinger til tungvognssektionen:

Skærpet kontrol er langt

vigtigere end måltallene

Det er ikke en dag for tidligt, at der nu politisk fokuseres mere på tungvognspolitiets indsats, for det er helt ude i hampen, at mange af tungvogns-sektionens ressourcer er anvendt til det, man i politiet kalder andre opgaver. Spørgsmålet er så bare, om vi i det hele taget kan være sikre på, at de ekstra penge, sektionen får, nu også anvendes til det rigtige formål. For det har hidtil været mangelvare.

Hvis ikke de ekstra midler kun bruges til tungvognskontrol, er vi lige vidt, og så vil ulovlighederne fortsat være en alt for stor del af virkeligheden. Jeg er heller ikke imponeret af de ekstra bevillinger, med 5 millioner i år, og 110 millioner kr. årligt frem til 2020. For hvis de tre tungvogns-centre skal øge mandskabsstyrken mærkbart, rækker hverken 5 eller 10 millioner kroner ret langt.

Rigspolitiets ledelse, og visse politikere, går også helt vildt op i måltal, men i FDL´s optik er en mega grundig, og tilbundsgående, kontrol, betydeligt mere værd end at tungvogns-betjentene skal opfylde måltallene. Der satses på kontrol af ca. 17.000 køretøjer årligt, men når man ved, hvor lang tid en gennemgående kontrol tager, er der altså ikke tid nok, hvis man skal indfri måltallene.

Når man så vil hæve måltallet til 18.900 køretøjer i 2022, er der lagt et endnu større pres på de tre tungvognsenheder. Som jeg bedømmer det, vil centrene ikke få midler nok til at øge styrken så meget, at det virkeligt kan spores. Derfor bør politikerne nok overveje tingene en ekstra gang. Hvis de fastholder de lovede bevillinger, er det utopi at tro på, at man for alvor kommer ulovlighederne til livs!

 

Kommentar af Preben von Skjoeth

På foreningens vegne

Jens Groot, kontorleder

Redaktion: Preben von Skjoeth

Har du en kommentar til dette nyhedsbrev, så giv dit besyv med. Gerne her på Facebook

Du kan også kontakte:

Formanden Christian Jensen • Tlf. 20 91 71 51 eller kontorleder Jens Groot • Tlf. 86 88 05 44

Vil du vide mere om FDL og FDL indkøb så klik her www.fdl-vognmand.dk

Med venlig hilsen


Transmitter 10, 7100 Vejle
Redaktør Preben Skjøth
Tlf. 29 43 03 44
psk@fdl-vm.dk