Meget på spil for vognmandsbranchen:

De blå vil have bedre veje,

de røde satser kollektivt !

Det blev på flere måder, et overraskende EU-valg, hvor især Venstre fik revanche og åd mange stemmer fra Dansk Folkeparti, de konservative og Liberal Alliance. Dermed blev Venstre, som eller har været i stærk modvind, det største danske parti i EU-Parlamentet med fire mandater. Socialdemokratiet gik også frem, men mått, som de fleste nu ved, nøjes med tre mandater. EU-valget kan ikke sammenlignes med det kommende folketingsvalg, men der er ingen tvivl om, at Venstre har fået blod på tanden, som man siger.

Næste runde er så folketingsvalget den 5. juni, og her er der meget på spil, ikke mindst for den danske vognmandsbranche, som i årtier har efterlyst langsigtede og bæredygtige løsninger på den trafikale infrastruktur. Men hidtil har det været en lang stribe af lappeløsninger, som i sidste ende har gjort projekterne dyrere, end det var nødvendigt. For nogen tid siden, enedes regeringen og Dansk Folkeparti om at lave en langsigtet infrastruktur, hvor der blev afsat 112 milliarder over de næste 10 år til bedre fremkommelighed.

Nogle var glade, andre skeptiske. Flere eksperter fastslog, at beløbet ikke var nok, mens andre pointerede, at vejnettet havde fået for mange penge på bekostning af den kollektive trafik. Det er naturligvis synspunkter, som – uanset om man er enig eller ej – skal respektere. Men, som FDL tidligere har været inde på, er det for tidligt at juble, for hvis det kommende folketingsvalg ender med et rødt flertal, er det nagelfast, at den borgerlige vejplan ikke bliver til noget. Rød blok vil nemlig favorisere den kollektive trafik.

Jeg har ikke lagt skjul på min utilfredshed med blå bloks politik med hensyn til infrastruktur og bekæmpelse af social dumping, ulovlig cabotagekørsel og de såkaldte postkasseselskaber. Men alligevel er jeg stærkt betænkelig ved udsigten til en rød regering, for så får vi med pisken. Det er OK, at rød blok er mere til kollektiv trafik, men det er ikke OK, at rød blok i den grad er blevet overdrevet hysterisk i debatten om miljø- og klimadebatten. Det er faktisk værd at tænke på, inden man sætter sit kryds den 5. juni!

Kommentar af Preben von Skjoeth

På foreningens vegne

Jens Groot, kontorleder

Redaktion: Preben von Skjoeth

Har du en kommentar til dette nyhedsbrev, så giv dit besyv med. Gerne her på Facebook

Du kan også kontakte:

Formanden Christian Jensen • Tlf. 20 91 71 51 eller kontorleder Jens Groot • Tlf. 86 88 05 44

Vil du vide mere om FDL og FDL indkøb så klik her www.fdl-vognmand.dk

Med venlig hilsen


Transmitter 10, 7100 Vejle
Redaktør Preben Skjøth
Tlf. 29 43 03 44
psk@fdl-vm.dk