Skærpet straf for defekte køretøjer:

Større bødesatser for hindre

sløseriet med sikkerheden 

Årtiers følelsesladede debat om lastbiler og busser, der ikke kan leve op til lovens krav, blusser nok op igen, fordi der nu er alvorlige stramninger på vej. Det er det resultatet af en forlig, indgået mellem regeringspartierne, Socialdemokratiet, De radikale og SF samt Enhedslisten. Aftalen medfører en klækkelig forhøjelse, op til en fem-ti-dobling, til de vognmænd og chauffører, som bliver taget i at køre med defekte vogntog og busser. Der er altså tale om så markante forhøjelser, at det bør kunne virke præventivt.

Uden at låse os fast på størrelserne i de nye bødestørrelser, er FDL af den opfattelse, at det ikke må kunne betale sig at snyde. Det siger kontorleder Jens Groot, mens han samtidigt understreger, at det er vognmandens overordnede ansvar, at firmaernes lastbiler eller busser er i forsvarlig tilstand. Hidtil har bøderne åbenbart ikke virket afskrækkende nok, og det skaber farlige situationer i trafikken. Derfor er FDL med på en skærpelse af straffen. Men det kræver også, at det ny forslag følges op af en betydeligt mere skærpet kontrol.

FDL har altid haft den holdning, at det ikke må kunne betale sig at snyde sig gennem et system, hvor kontrollen enten er mangelfuld, eller er det, vi på jysk kalder for “ikke eksisterende”. Så FDL forventer en betydeligt skærpet kontrol, siger Jens Groot. Og nu er det, som FDL-Nyt flere gange har skrevet om, bevist at bremserne ikke behøver at sove. I dag er det muligt at beregne nye data og få udført en ny typeattest, så man kan tilpasse bremserne på en måde, så de altid opfylder lovens krav og i hele slidperioden virker optimalt.

Det bør være slut med at smide materialet væk, inden det er opbrugt. Den ny lov, der træder i kraft 1. januar 2020, betyder også brugerne og ejerne, i tilfælde af for højt et støjniveau, får en ekstra hilsen fra statskassen, angiveligt i størrelsesordenen mellem 1.000 kr. og 2.500 kr. og med de ny tiltag er der lagt op til, at det ikke i nær så høj grad som i dag, kan betale sig at snyde. Men, som FDL gentagne gange har påpeget, at det altså nødvendigt at de nye bødesatser følges op af en betydeligt mere skærpet landevejs-kontrol, end i dag.

  • fakta om ny bøderegler

Her er de nye bødetakster, som træder i kraft 1. januar 2020. Som det fremgår af tabellen, bliver det dyrere og dyrere, jo flere gange, man ryger i fælden:

Vognmand/ejer:

  • gang: 10.000 kroner
  • gang: 20.000 kroner
  • gang: 30.000 kroner
  • gang: 40.000 kroner
  • gang: 50.000 kroner
  • gang: 60.000 kroner

Chaufføren:

  • gang: 5.000 kroner
  • gang: 10.000 kroner
  • gang: 15.000 kroner
  • gang: 20.000 kroner
  • gang: 25.000 kroner
  • gang: 30.000 kroner

Kilde: Transportministeriet

 

Redaktion: Preben von Skjoeth

På foreningens vegne

Jens Groot, kontorleder

Redaktion: Preben von Skjoeth

Har du en kommentar til dette nyhedsbrev, så giv dit besyv med. Gerne her på Facebook

Du kan også kontakte:

Formanden Christian Jensen • Tlf. 20 91 71 51 eller kontorleder Jens Groot • Tlf. 86 88 05 44

Vil du vide mere om FDL og FDL indkøb så klik her www.fdl-vognmand.dk

Med venlig hilsen


Transmitter 10, 7100 Vejle
Redaktør Preben Skjøth
Tlf. 29 43 03 44
psk@fdl-vm.dk