Bremsespecialist kritiserer ITD:

ITD kender sandheden
om de dårlige bremser

Hvor er det befriende, at en branchemand står frem og sætter tingene på plads For det er lige præcis, hvad bremsespecialisten, René Lundegaard gør i sin kritik af ITD, som i et nyhedsbrev med overskriften” Stop urimelige bøder for fejl på køretøjer”, vender sig stærkt mod beslutningen om en skærpet kurs over for vognmænd og chauffører.

ITD kender da godt sandheden for de dårlige bremser., fastslår René Lundegaard. For ITD ved så udmærket, at mange af deres medlemmers påhængsvogne og trailere bliver “tævet” og kæmpet igennem det årlige syn, med stærk opvarmning af bremserne på trailerbremserne med store defekter til følge.

De kører jo også uden om ITD’s kontor hver eneste dag. Det er faktum, at køretøjer, der er involveret i uheld, aldrig bliver ordentligt undersøgt med test af bremser, ventilers funktion og ikke mindst dybdegående undersøgelse af EBS-systemerne på vogntog. Derfor er der ingen dokumentation og undersøgelser på dette, som ITD efterspørger.

Så der er og kommer ikke noget ud af arbejde videre, som ITD beskriver. ITD ved bedre, og de skulle tage og hjælpe deres medlemmer og højne trafiksikkerheden ved at hjælpe vognmændene til at få køretøjer med bedre bestykning af bremser og bedre bremsetilpasninger.

Selv nye køretøjer har store problemer med at bremse til lovens absolut minimumskrav for bremsepræstationer fra dag ét. Derfor bliver de opvarmet før syn! ITD ved det hele, og dette er ikke komplekst, og det skal heller ikke løses i EU.

Det er her, og det er nu, at ITD skal sætte fokus på bremser, så det gavner. Måske der skal et internt opgør i ITD først, før dette sker? Men det kommer til at gå den vej. Politiets statistikker taler sit eget sprog, og omtalen af de dårlige bremser på busserne har ført til disse bøder.

Redaktion: Preben von Skjoeth

På foreningens vegne

Jens Groot, kontorleder

Redaktion: Preben von Skjoeth

Har du en kommentar til dette nyhedsbrev, så giv dit besyv med. Gerne her på Facebook

Du kan også kontakte:

Formanden Christian Jensen • Tlf. 20 91 71 51 eller kontorleder Jens Groot • Tlf. 86 88 05 44

Vil du vide mere om FDL og FDL indkøb så klik her www.fdl-vognmand.dk

Med venlig hilsen


Transmitter 10, 7100 Vejle
Redaktør Preben Skjøth
Tlf. 29 43 03 44
psk@fdl-vm.dk