Bremse-problematik

Urimeligt ansvar for bremse-bøder:

På tide, at færdselsloven

tilpasses virkeligheden !

Efter at vi nu i årevis, eller rettere årtier, med jævne mellemrum har debatteret omkring de evigt tilbagevendende problemer med bremseeffekt, er det efter FDL´s opfattelse på tide, at politikerne og embedsmændene tilpasser færdselsloven til den virkelige verden. Det fastslår kontorleder Jens Groot, der er grundigt træt af, at hverken politikere, betjente eller embedsmænd lytter til branchefolk med kendskab til bremse-problematik.

Chauffører og vognmænd skal altså ikke ansvarligholdes for ”ikke synlige” fejl og mangler på transportmateriel, som de lejlighedsvis trækker efter deres lastbil for en speditør, siger Jens Groot. Det ansvar kan kun påhvile den, der i Centralregisteret for Motorkøretøjer, er registreret som bruger. Det er ikke længere en selvfølgelighed at vognmanden er registeret bruger af det påhæng, som trækkes efter den lastbil, han er registreret, bruger af.

Men der er også andre steder hvor ansvarsproblemet kan forekomme, fortsætter Jens Groot. For ved overtagelse af en læsset, lukket og plomberet løstrailer, uanset type, er det ikke muligt for vognmand eller chauffør at kontrollere indhold og surring af gods. Er det afsender, som har foretaget blæsningen, f.eks. ved selve produktstedet, og efterfølgende lukket og plomberet løstraileren. I de tilfælde har transportøren ingen mulighed for kontrol.

Et eksempel kan være tophængt fersk kød, for er kroge og juletræer nu også låst fast de rigtige steder, så læsset ikke forskubber sig ved bremsning eller retningsskift med vælteulykker til følge. Et andet eksempel kan være jernprofiler, læsset ind midt i en skibscontainer uden surring overhovedet, og containeren lukket og plomberet. Tidligere var det chauffører, som læssede godset og leverede det hos modtagerne. I de tilfælde, er ansvarsplaceringen rigtig.

Med de nuværende transportløsninger, hvor rigtigt mange selvkørende vognmænd, og endnu flere chauffører, dagligt flytter rundt med læssede løstrailere, er det jo en kendsgerning, at disse trailere både er lukkede og plomberet. Det er end ikke muligt for vognmand eller chauffør lige at kikke ind i traileren for at kontrollere om gods og surring nu også er, som loven, og er transportdokumenterne, fastslår. Derfor skal vi have loven tilpasset, siger Jens Groot.

Redaktion: Preben von Skjoeth

På foreningens vegne

Jens Groot, kontorleder

Redaktion: Preben von Skjoeth

Har du en kommentar til dette nyhedsbrev, så giv dit besyv med. Gerne her på Facebook

Du kan også kontakte:

Formanden Christian Jensen • Tlf. 20 91 71 51 eller kontorleder Jens Groot • Tlf. 86 88 05 44

Vil du vide mere om FDL og FDL indkøb så klik her www.fdl-vognmand.dk

Med venlig hilsen


Transmitter 10, 7100 Vejle
Redaktør Preben Skjøth
Tlf. 29 43 03 44
psk@fdl-vm.dk