Den Danske Model under stort pres:

Fifleri med aflønningerne

Midt i den følelsesladede debat omkring lønafregninger dukker er der ofte nogle spørgsmålstegn op. Det gælder ikke mindst, hvis man stiller kritiske spørgsmål om 3F, og deres selvbestaltede arbejdsmetoder op. Så kan man for alvor mærke, at det for mange drejer sig mere ideologi end det, andre kalder realisme og sund fornuft. Men uanset, hvilken gruppe, man end hører hjemme i, har ingen eneret på at have de rigtige meninger og sandheden.

Det indtryk får man ellers i debatten omkring Den Danske Model, hvis intentioner, er er rigtige. Men det er ikke det, der foregår, for 3F kæmper en kamp for monopol på et marked for godstransport på gummihjul. Det fastslår FDL´s kontorleder, Jens Groot og fortsætter: Der fremlægges ikke nogen form for bevis på underbetaling, men der stilles et krav om en tiltrædeaftale eller en indmeldelse i en arbejdsgiverforening, som er under LO/DA hovedoverenskomsten DTL/A eller ATL.

Ønsker virksomheden ikke at indfri disse krav, udsender LO et blokadevarsel mod den pågældende virksomhed. Derfor er det lykkedes 3F at skræmme, primært mindre, transportvirksomheder, som ikke ønskede at være bundet til indmeldelse i enten en arbejdsgiverforening eller at indgå en tiltrædeaftale med 3F. Hvis virksomheden melder sig ind, sænkes freden over virksomheden. Men der er ikke efterfølgende en lønafregnings kontrol, så hvor er kampberettigelsen underbetaling henne?

De nuværende, højt larmende, sager drejer sig primært om transportvirksomheder, der har organiseret sig i ITD /A med Krifa overenskomst, og det foregår altid efter præcis den samme 3F-opskrift. Skriv under på en aftale og få fred. Ellers blokerer 3F virksomheden, siger Jens Groot. Det er simpelt hen grotesk når det nu er almindeligt kendt, at rigtigt mange virksomheder i dag afregner timer efter optjeningsbeløb, der er fremkommet på adskillige lidt for kreative måder.

Kilometer-afregning omregnes til et chauffør indtjenings beløb, procent afregning af det af speditøren afregnede månedlige indkørte afregningsbeløb, fast månedsløn, m.m. Det er kun fantasien, der sætter grænsen. Når beløbsstørrelsen kendes, omregnes det til det antal timer, som udbetales som OK 3F overenskomstmæssig løn. Og hvem kan og er lige finde ud af, at kontrollere det, med de til rådighed værende værktøjer, for papir er som bekendt taknemmelig.

Alle ved at nogle er dygtigere end andre, og ser man sig om, kører de forskellige firmaers trækkere foran trailere, som f.eks. den konfliktramte Hobro-vognmand, trækker for. Graver man lidt kan man se, at virksomhederne er i et tilhørsforhold med 3F gennem en arbejdsgiverforening, og derfor selvfølgeligligt afregner OK 3F overenskomst. Eller gør de? Får disse transportvirksomheder en højere afregning, som gør dem i stand til at betale en OK 3F løn og samtidigt få økonomien til at hænge sammen?

Eller fifler de alle med lønafregningerne, som Hobro-vognmanden, på Facebook, vel at mærke uden fremlagte beviser, får skyld for?

Redaktion: Preben von Skjoeth

På foreningens vegne

Jens Groot, kontorleder

Redaktion: Preben von Skjoeth

Har du en kommentar til dette nyhedsbrev, så giv dit besyv med. Gerne her på Facebook

Du kan også kontakte:

Formanden Christian Jensen • Tlf. 20 91 71 51 eller kontorleder Jens Groot • Tlf. 86 88 05 44

Vil du vide mere om FDL og FDL indkøb så klik her www.fdl-vognmand.dk

Med venlig hilsen


Transmitter 10, 7100 Vejle
Redaktør Preben Skjøth
Tlf. 29 43 03 44
psk@fdl-vm.dk