Klimaplan

Regerings-aftale uden konkrete tal:

Urealistiske klimamål

koster en bondegård!

Det gik som ventet med hensyn til den ny aftale, som gør Mette Frederiksen til statsminister efter Lars Løkke Rasmussen. En gennemgang af den 18-siders lange fælles erklæring, er flere steder meget upræcis, og intet sted i aftalen er der noget konkret om, hvordan man vil finansiere de mange forslag/aftaler. Selv om de radikale fik sat deres fingeraftryk, har SF og Enhedslisten størst grund til at juble. Men med risiko for at blive beskyldt for at være sortseer, tør jeg godt vædde på, at det inden længe kan blive endog meget op ad bakke for Mette Frederiksen. For hvor skal pengene mon komme fra, når aftalen skal munde ud i realiteter?

Den ny klimaplan med den grønne omstilling, virker på flere områder totalt urealistisk, og den vil koste trecifrede milliardbeløb.  Selv om der i den fælles aftale står, at der hurtigst muligt skal laves en politisk aftale, som sikrer bilbranchen, bilejerne, bilbranchen og f.eks. vognmandsbranchen en vis tryghed, er der al mulig grund til at være skeptisk. For det tankevækkende, og skræmmende, at der i hovedpunkterne kun står, at der skal investeres i kollektiv trafik og cyklisme. FDL er enig i, at den kollektive trafik skal forbedres, men det skal altså ske på en måde, så det ikke går ud over den individuelle godstransport, som bærer Danmark.

Aftalen om, at Danmark i 2030 skal have reduceret drivhusgasserne med 70 procent, afvises af både professorer og økonomer. Det kræver virkemidler, som endnu ingen kender, og af samme årsag, kan der ikke siges noget om, hvor store omkostningerne bliver. Som et led i den grønne mobilitetsplan, vil man iværksætte de nødvendige initiativer med henblik på en omstilling af transportsektoren og for at sikre flere langt flere elbiler. Der skal desuden indføres et totalt stop for salg af nye diesel- og benzinbiler fra 2030 samt indføres skærpede miljøzoner. Mern også her, mangler vi konkrete bud på, hvordan de ambitiøse mål skal finansieres.

Selvfølgelig skal den ny regering, og dens aftalepartnere, have en fair chance for at omsætte teori i praksis, men jo længere tid, der går, inden vi får konkrete bud på omkostningerne, desto større usikkerhed skabes der, ikke mindst hos vognmænd, som samlet set bruger mange milliarder på nye, og miljøvenlige vogntog. Vi får det første fingerpeg, når det ny budget skal aftales, og her bliver det rigtigt op ad bakke for Mette Frederiksen. Det er givet, at hun ikke kan indfri alle sine valgløfter og løfterne i den aftale, der i aftes blev underskrevet. Det eneste, der er sikkert, at finansieringen af de mange tiltag, gør det dyrere at være dansker.

Kommentar af Preben von Skjoeth  

På foreningens vegne

Jens Groot, kontorleder

Redaktion: Preben von Skjoeth

Har du en kommentar til dette nyhedsbrev, så giv dit besyv med. Gerne her på Facebook

Du kan også kontakte:

Formanden Christian Jensen • Tlf. 20 91 71 51 eller kontorleder Jens Groot • Tlf. 86 88 05 44

Vil du vide mere om FDL og FDL indkøb så klik her www.fdl-vognmand.dk

Med venlig hilsen


Transmitter 10, 7100 Vejle
Redaktør Preben Skjøth
Tlf. 29 43 03 44
psk@fdl-vm.dk