Klimaudspil ligner valgoplæg:

Og hvad med finansieringen?

Der er allerede sagt mange ting, både for og imod regeringens ny klimaudspil, som i formiddag tirsdag d. 9. oktober, blev præsenteret. Men uanset om man er for, eller imod regeringens udspil, tårner en række problemer op. For med et forventet reduktionsbehov på 32-37 millioner ton CO2, er det mere end tvivlsomt, om regeringen kan lave op til målet og forventningerne. Udspillet dækker bl.a. 26 millioner ton med en forventning om, at et farvel til benzin- og dieselbiler får tallet til at stige.

Selv om størstedelen af EU-landene går med, hvad jeg tvivler stærkt på, er muligt, er det utopi, og naivitet, at tro, bilproducenterne retter sig ind så hurtigt. Der er tale om enorme omstillinger, som kræver milliarder, og derfor tror jeg ikke på projektet. Ej heller, selv om jeg er tilhænger af initiativer for at værne miljøet. Regeringens udspil minder lidt for meget om et valgoplæg, især når man ser på regeringens hidtidige indsats.

Ideen med el-transport i byerne, lyder for nogle tillokkende, men når det drejer sig om de større afstande, kniber det mere med logikken – og hvor skal finansieringen komme fra. Det er ikke nok at hæve afgifter på andre områder, og de penge, der er afsat til at afskaffe brændeovne, som i den grad forurener, er ikke store nok. Derfor når man næppe målet. Så er det lettere bare at give transport og landbruget skylden.

  • fakta om transport-udspil
  • Efter 2030 må der ikke sælges nye benzin- og dieselbiler
  • Salg af nye plug-in hybridbiler skal stoppes i 2035 for at bane vej for en million nye elbiler.
  • Der afsættes 80 millioner kroner til hurtig-lade stande for elbiler
  • Registreringsafgiften på grønne biler for under 400.000 kroner fjernes i 2019 og 2020.
  • Fra 2030 må ingen busser i byerne udlede luftforurening eller CO2.
  • Allerede i 2020 skal busser være CO2-neutrale.
  • Fra 2030 vil benzin- og dieselbiler være fortid i taxabranchen
  • .
  • I de største byer indføres nye miljøzoner med særlige krav til lastbiler, busser og varebiler.

FDL-Nyt vil, ved en senere lejlighed gå mere i detaljer omkring Euro-normer m.m. for lastbiler, busser og varebiler,

Kommentar af Preben von Skjoeth

På foreningens vegne

Jens Groot, kontorleder

Redaktion: Preben von Skjoeth

Har du en kommentar til dette nyhedsbrev, så giv dit besyv med. Gerne her på Facebook

Du kan også kontakte:

Formanden Christian Jensen • Tlf. 20 91 71 51 eller kontorleder Jens Groot • Tlf. 86 88 05 44

Vil du vide mere om FDL og FDL indkøb så klik her www.fdl-vognmand.dk

Med venlig hilsen


Transmitter 10, 7100 Vejle
Redaktør Preben Skjøth
Tlf. 29 43 03 44
psk@fdl-vm.dk