Ladeport

Beskæftigelsesminister afviser påstand:

Vil ikke åbne ladeport

for billige udlændinge

 
Det er en interessant debat, der lige for tiden foregår mellem Ekstra Bladet og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard. Debatten er affødt af en lederartikel i Ekstra Bladet, hvoraf det fremgår, at den socialdemokratiske beskæftigelsesministervil åbne en ladeport for billig arbejdskraft.
 
Hvilket Peter Hummelgaard nu klart afviser. Ministeren mener, der er tale om en klar fordrejning af fakta, og det er han utilfreds med. Men debatten rejser ikke desto mindre nogle spørgsmål.
 
Jeg er i dagbladet Børsen korrekt citeret for at sige, at regeringen vil åbne ”millimeterpræcist” for den udenlandske arbejdskraft, der er brug for i virksomhederne, men alligevel konkluderer Ekstra Bladet, at regeringen vil åbne døren på vid gab for udenlandsk arbejdskraft, og det er ikke rigtigt, fastslår beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.
 
Alligevel konkluderer Ekstra Bladet, at jeg svarer ”groggy” på spørgsmålet, om regeringen vil åbne døren på vid gab for udenlandsk arbejdskraft.
 
Jeg gentager gerne, at regeringen på ingen måde vil åbne for en sådan ladeport for udenlandsk arbejdskraft. Først og fremmest har regeringen fokus på at opkvalificere ledige, så de får de efterspurgte kvalifikationer. Dernæst skal vi se på, om vi inden for EU kan finde den nødvendige arbejdskraft.
 
Først hvis det ikke er nok, retter vi blikket videre ud i verden og kun for at hente den arbejdskraft, som virksomhederne konkret mangler, understreger beskæftigelsesministeren.
 
Men spørgsmålet er så blot, hvordan regeringen vil håndtere egne ord om, at man klogt vil åbne for de hænder, der er behov? Men hvem skal vurdere, hvilken arbejdskraft, der er brug for. Er det ministeren eller DA, DI og Dansk Erhverv?
 
Det vil være en subjektiv afgørelse, som vil ramme mange danskere i bl.a. transportbranchen. Så det ville klæde ministeren snarest at gå i gang med at få opgraderet de ledige danskere i stedet for blot at tale om det – og skabe mere usikkerhed.
 
Redaktion: Preben von Skjoeth

På foreningens vegne

Jens Groot, kontorleder

Redaktion: Preben von Skjoeth

Har du en kommentar til dette nyhedsbrev, så giv dit besyv med. Gerne her på Facebook

Du kan også kontakte:

Formanden Christian Jensen • Tlf. 20 91 71 51 eller kontorleder Jens Groot • Tlf. 86 88 05 44

Vil du vide mere om FDL og FDL indkøb så klik her www.fdl-vognmand.dk

Med venlig hilsen


Transmitter 10, 7100 Vejle
Redaktør Preben Skjøth
Tlf. 29 43 03 44
psk@fdl-vm.dk