Måltalsræs for bonusløn til chefen.

Transport på gummihjul har ikke brug for måltals statistiker, her hjælper kun faglig effektiv kontrol.

Frie Danske Lastbilvognmænd FDL er helt enig med den anonyme tungvognsbetjent fra TCØ, som i dag har leveret materialet til artiklen på Lastbil Magasinet. TCØ er underbemandet med 10 mand i forhold til normeringen. Det kan kun give anledning til spørgsmålet, hvad bruges de øremærkede millioner til tungvognskontrol til? Er det til måltals – kupon kontrol, så politikredsens chefer kan få udbetalt lønbonus.

Analysere man kontrolmængdens tidsforbrug pr. kontrol, står det lysende klart at måltals – kupon kontroller er kortvarige og tager måske 20-30 minutter. Hvorimod en Cabotage kontrol kan tage fra 3-4 timer til 3-4 dage. Når TCØ så er underbemandet med 10 kontrolpersoner, og samtidig i toppen af afslørede ulovlige Cabotage transporter, forstås frustrationen som har udløst indlægget i Lastbil Magasinet.

Det her er skræmmende læsning, det var i 2009 vi implementerede EU Cabotage lovgivning i Danmark, og nu skriver vi det sidste halvår 2020. Hvor langt er vi kommet og hvad har det kostet? Er kontrollen ensartet på de 3 centre? Kordinerers kontrollerne så alle lærer af erfaringerne? Fakta: Danmark har brug for ensartet kordineret tungvognskontrol, en chef, en ledelse og kontrol 24/7-365.

Frie Danske Lastbilvognmænd FDL stiller officielt spørgsmål til Transportminister Benny Engelbrecht. Ønsker ministeren oprigtigt en effektiv tungvognskontrol i Danmark? Hvis ja, så skal de øremærkede tungvognskontrol millioner bruges til tungvognskontrol, og ikke til måltals – kupon kontrol til gavn for politikredsens chefer. Danmark har brug for en effektiv kontrol på hele området godstransport på gummihjul.

På foreningens vegne

Jens Groot, kontorleder

Har du en kommentar til dette nyhedsbrev, så giv dit besyv med. Gerne her på Facebook

Du kan også kontakte:

Formanden Christian Jensen • Tlf. 20 91 71 51 eller kontorleder Jens Groot • Tlf. 86 88 05 44

Vil du vide mere om FDL og FDL indkøb så klik her www.fdl-vognmand.dk

Med venlig hilsen


Teglbækvej 8
8361 Hasselager
Tlf. 86 88 05 44