Flertal bremser ny tilgang af underbetalte udlændinge:

Positivt nederlag til VKLA

Uanset, hvilken hensigt VKLA-regeringen har haft med forslaget om at lette udlændingenes muligheder for adgang til at komme til Danmark, er det positivt at forhandlingerne brød sammen, da hverken DF eller S ville gå med. På trods af, at hun på forhånd må have været klar over, at der ikke var flertal, kan man undre sig over, at regeringen alligevel fremlagde forslaget. Man skal bare være klar over, at når dansk erhvervsliv må sige nej til ordrer, siger man indirekte nej til at skabe ekstra danske arbejdspladser, sagde Inger Støjberg efter formiddagens sammenbrud

Ét af forslagene er at sænke den såkaldte beløbsgrænse, altså grænsen for, hvor meget, man skal tjene for at komme til Danmark og arbejde. Det vil hverken S, SF, Enhedslisten eller DF være med til, fordi det åbner for lavt uddannet arbejdskraft, som vil tage job fra danske arbejdere. De fire partierne ønsker i stedet at efteruddanne danske ledige, så de kan tage de job, som virksomhederne mangler folk til. Hvis der altså er den mangel på arbejdskraft, som arbejdsgiverne påstår. Hvilket jeg ærligt talt betvivler, for hvorfor så ingen stillingsopslag eller store kampagner?

Jeg har en til vished grænsende mistanke om, at formålet med flere udlændinge, er at presse prisen yderligere ned. Som man alt for længe har gjort i vognmands-branchen, hvor hundredvis af seriøse, vognmandsvirksomheder har måttet lukke. Og tusinder af veluddannede danske chauffører har mistet deres job til underbetalte og forhutlede udlændinge, som lever under slavelignende, og i vid udstrækning ulovlige, forhold. At V, K og LA er arbejdsgivernes forlængere arm, kan ingen være i tvivl om, så godt, der blev sat en stopper for et forsøg på at skaffe endnu mere billig arbejdskraft.

Jeg vil opfordre regeringen til at iværksætte en opgradering af dansk arbejdskraft. Havde man gjort det for et par år siden, hvor arbejdsgiverne også råbte op om manglende arbejdskraft, havde virksomhederne været bedre rustet, hvis der reelt er mangel på arbejdskraft. Men at lette adgangen for asiatisk arbejdskraft er tåbeligt. Så efter endnu et nederlag, står regeringen om muligt endnu svagere. Oplægget ligner en panikagtig jagt på stemmer før et valg, men det er usmageligt at satse på underbetalte udlændinge, fremfor at efteruddanne ledige danskere. Så det er en OM`er.

Kommentaren  af Preben von Skjoeth

På foreningens vegne

Jens Groot, kontorleder

Redaktion: Preben von Skjoeth

Har du en kommentar til dette nyhedsbrev, så giv dit besyv med. Gerne her på Facebook

Du kan også kontakte:

Formanden Christian Jensen • Tlf. 20 91 71 51 eller kontorleder Jens Groot • Tlf. 86 88 05 44

Vil du vide mere om FDL og FDL indkøb så klik her www.fdl-vognmand.dk

Med venlig hilsen


Transmitter 10, 7100 Vejle
Redaktør Preben Skjøth
Tlf. 29 43 03 44
psk@fdl-vm.dk