Overhalingsforbud

Overhalingsforbud udvides kraftigt:

Nu strammes grebet om

lastbiler endnu en gang

Selv om der stadigt er alt for mange af de såkaldte elefantoverhalinger, er det alligevel en besynderlig udlægning, som både Vejdirektoratet og transportminister Benny Engelbrecht kommer med i forbindelse med et stærkt udvidet overhalingsforbud for lastbiler. Godt nok er der alt for mange chauffører, som tager for let på reglerne, men det er småting i forhold til, hvordan mange privatbilister opfører sig.

Mange bilister har prøvet at blive fanget bag en langsom lastbiloverhaling på motorvejen, men om kort tid bliver risikoen for at opleve den situation imidlertid markant mindre. Det siger pressechef Martin Østergaard-Nielsen, Vejdirektoratet.  Inden for de nærmeste uger udvidelses af forbuddet mod lastbiloverhalinger på tosporede motorveje over hele landet betragteligt.

En udvidelse af det eksisterende overhalingsforbud til yderligere cirka 270 km. motorvej kan, især i de travle morgen- og eftermiddagstimer, være med til at skabe mere ro i trafikken. Det siger transportminister Benny Engelbrecht, er tilfreds med udvidelsen. Men i deres iver efter at fremme forholdene for andre trafikanter, glemmer man helt de stadigt strammere forhold for lastbilerne.

Helt konkret udvides overhalingsforbuddet på op til 270 km motorvej over hele Danmark. På alle de berørte motorvejsstrækninger er der to kørespor i hver retning, og der kører flere end 20.000 biler i døgnet. Tiltaget bygger videre på det eksisterende overhalingsforbud, der består af cirka 230 kilometer på Østjyske Motorvej, Fynske Motorvej, Sønderjyske Motorvej, Nordjyske Motorvej og Vest motorvejen.

Vejdirektoratets målinger har vist, at overhalingsforbuddet stort set respekteres, idet andelen af lastbiler i venstre spor er faldet fra cirka 2-3 procent til ca. 0,5 – 1 pct. på de strækninger medforbud. Vi begynder inden for de næste par uger at sætte skiltene med overhalingsforbud op, og forbuddet vil være gældende fra det øjeblik, skiltene står langs vejkanten, siger afdelingsleder Ivar Sande fra Vejdirektoratet.

Redaktion: Preben von Skjoeth

På foreningens vegne

Jens Groot, kontorleder

Redaktion: Preben von Skjoeth

Har du en kommentar til dette nyhedsbrev, så giv dit besyv med. Gerne her på Facebook

Du kan også kontakte:

Formanden Christian Jensen • Tlf. 20 91 71 51 eller kontorleder Jens Groot • Tlf. 86 88 05 44

Vil du vide mere om FDL og FDL indkøb så klik her www.fdl-vognmand.dk

Med venlig hilsen


Transmitter 10, 7100 Vejle
Redaktør Preben Skjøth
Tlf. 29 43 03 44
psk@fdl-vm.dk