Derfor har erhvervslivet det svært:

Dansk politik formes af

skrivebords-teoretikere

Et af erhvervslivets, dermed også vognmandsbranchens, største problemer med det nyvalgte folketing, er at antallet af akademikere er rekordhøjt. Hele 63 procent af de 179 medlemmer har en akademisk tilgang, mens det er småt med MF’erne, som har en faglig uddannelse. Den skæve sammensætning giver skrivebords-teoretikerne en alt for stor indflydelse, idet denne gruppe mere bygger på ideologi end på de faktiske forhold i den virkelig verden. Hvilket ikke mindst gælder i miljødebatten.

Det er dybt bekymrende, at faglærte og ufaglærte arbejdere stort set er uden indflydelse. Det medfører, at love, regler og eventuelle skærpelser, primært bestemmes af de mange akademikere og mennesker, hvis eneste erhvervserfaring er jobs som pædagogmedhjælper eller noget i den retning. Mens voksne med erfaring fra erhvervslivet, stort set intet kan bestemme. Der tales meget om kønskvotering, så hvad med en faglig fordeling, Det burde man tænke på ved kandidatopstilling.

For det er jo komplet urimeligt, at skrivebords-teoretikere som for eksempel Pernille Skipper, Morten Østergaard, Anne Valentina Berthelsen, Ida Auken, Astrid Krag og Uffe Elbæk m.fl., nærmest har monopol på at styre udviklingen. Deres indflydelse er ikke blevet mindre efter valget, hvor de, som tak for at agere støttepartier, i den grad presser Mette Frederiksen til at gå længere, end hun måske oprindeligt ville gå. Og det har en afgørende betydning for den politiske kurs for erhvervslivet.

Det politiske Altinget har regnet ud, at den uddannelsesmæssige skævhed er langt større end den kønsmæssige skævhed. Mens der f.eks. bør være 25 procent flere kvinder for at gøre tinget kønsmæssigt repræsentativt, skal der være ca. 600 procent flere faglærte/ufaglærte, hvis deres andel skal afspejle befolkningen. I dag udgør de kun samlet 16 procent af MF’erne, selvom et flertal af danskerne mellem 20 og 69 år stadig er faglærte eller ufaglærte arbejdere. En ret tankevækkende forskel.

Jeg påstår ikke, at akademikere og fhv. pædagogmedhjælpere er dumme, men der er en kæmpe forskel på tankegangen hos teoretikere og praktikere med erfaring fra den virkelige verden. Det ses bl.a. tydeligt, når det drejer sig om vognmandsbranchen og landbruget, som altid hænges ud. Ofte uden belæg for ideologisk kritik. Problemet er bare, at hvis man i rette med skrivebords-teoretikerne, bliver de fleste desværre smækfornærmede, hvilket vi tydeligt ser i den alt for hysteriske miljødebat.

Utroligt, at vælgerne ikke tænker sig mere om, inden de sætter deres kryds!

Kommentaren af Preben von Skjoeth