EU angriber RUT-systemet:

Ændringer vil åbne en

ladeport for snyderne

Det er dybt bekymrende, at EU nu sætter spørgsmålstegn ved den danske holdning til RUT-registret. Problemet er opstået i forbindelse med udenlandske firmaers anlægs- og byggearbejdere og chefer, men kan meget vel brede sig til vognmandsbranchen, hvor det er let for en udenlandsk chauffør at optræde som selvstændig vognmand i en branche, der lider i under manglende RUT-registreringer.

Det nye er, at selvstændigt erhvervsdrivende ikke længere registreres i RUT-registre. Hvilket skaber frygt for mere social dumping, bl.a. i form af flere falske selvstændige.

Hvis EU gennemtrumfer, at selvstændige udlændinge ikke skal registreres i RUT, åbner der sig en ladeport for endnu mere snyderi. Det er slemt nok i forvejen, hvad FDL gentagne gange har gjort politikere og embedsmænd opmærksom på.

Vi ved, af gode grunde, ikke, om det er lobby og spin, men det er i hvert fald en nærliggende tanke. For hvad er ellers årsagen til, at EU ikke mere ønsker kontrol med grænseoverskridende arbejdskraft? Der ligger højst sandsynligt en gang luskestreger bag.

RUT- registret blev oprettet for at registrere dem, der f.eks. kommer til Danmark for at arbejde. Men trangen til at følge reglerne og blive registreret, har været til at overse. Man kan vel med rette spørge embedsmænd og politikere om, hvorfor de, også på dette punkt, lader danske firmaer og lønmodtagere i stikken? Sideløbende med EU-Kommissionens åbningsskrivelse til Danmark, er der en anden sag, som begrænser RUT-registret. Vestre Landsret har afgjort, at private borgere og danske virksomheder ikke længere skal have lov til at se, hvor udenlandske firmaer arbejder i Danmark. Sagen er appelleret til Højesteret.

Fakta om RUT

• Udenlandske virksomheder, der arbejder i Danmark, skal overholde de danske regler om f.eks. arbejdsmiljø og skat.
• For at de danske myndigheder kan føre tilsyn, skal man melde sig til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT).
• Det gælder også for selvstændige uden ansatte, og for virksomheder, som ikke har reelle aktiviteter i hjemlandet.
• Efter tilmeldingen får man et RUT-nummer, som skal bruges ved kontakt til danske myndigheder.
• Den danske hvervgiver er den danske virksomhed eller privatperson, som får leveret tjenesteydelsen eller som arbejdet bliver udført for i Danmark.
• Hvis der er flere danske virksomheder i leverandørkæden, er den danske hvervgiver den første danske virksomhed i leverandørkæden.

Redaktion: Preben von Skjoeth