Knapt halvanden måneden til hammeren falder:

Flådeejerne er tavse

om skærpede bøder

Det er, sandt for dyden, ikke meget, vi hører om flådeejerenes eventuelle tiltag for at sikre, at deres materiel er up to date med hensyn til skærpede fejl – og dermed altså også skærpede bøder til såvel chauffører som vognmænd, hvis de kører ind i en vejside-kontrol. Og passiviteten hos flådeejerne, undrer FDL´s kontorleder, Jens Groot. Ikke mindst fordi der nu kun er knapt halvanden måned, til de skærpede bødestraffe træder i kraft.

Ingen har f.eks. meldt ud til deres samarbejdspartnere om indførsel af service interval mellem de årligt periodisk syn, siger Jens Groot til FDL-Nyt. Ifølge Rigspolitiets statistikker gennem flere år, er der 30% af flådeejernes sættevognsflåde, som ikke opfylder lovens minimumskrav. Vi hører, at en af de store på Aarhus containerhavn ikke vil betale for kontrollerende bremseprøver, så må tiden jo vise om der er nogen som tør køre dem deres trailere.

Nu er det jo ikke den daglige disponent, som kan tage den beslutning, for den tages på direktørkontorene, hvor den ni halede økonomiske pisk står. Skal alt indkøb og vedligehold foregå efter laveste mulige fællesnævner, ser vi hurtigt resultatet, hvor selv helt nye trailere, ikke kan synes uden hokuspokus opvarmning, som reelt er begyndelsen på ødelæggelsen af bremserne. Det vil sige, at vedligeholdelsen kommer til at koste langt mere en omkostning på bremser der dur.

Det er en dårligt valg. Her vindes ikke, her tabes der. Er det god ledelse, og økonomi, jeg spørger bare. De virksomheder, der fravælger dårlige bremser, og i stedet vælger producenter med gode bremser, vil i løbet af få år opnå en besparelse på vedligeholdelse af bremser. Og deres trailere vil, hvis vedligeholdelses-tjek foretages med jævne mellemrum, altid kunne godkendes ved syn, også ved en vejside-kontrol. Så kan chaufførerne og deres familier også sove roligt.

 

Redaktion: Preben von Skjoeth

På foreningens vegne

Jens Groot, kontorleder

Redaktion: Preben von Skjoeth

Har du en kommentar til dette nyhedsbrev, så giv dit besyv med. Gerne her på Facebook

Du kan også kontakte:

Formanden Christian Jensen • Tlf. 20 91 71 51 eller kontorleder Jens Groot • Tlf. 86 88 05 44

Vil du vide mere om FDL og FDL indkøb så klik her www.fdl-vognmand.dk

Med venlig hilsen


Transmitter 10, 7100 Vejle
Redaktør Preben Skjøth
Tlf. 29 43 03 44
psk@fdl-vm.dk